Den røde tråd – mit åndelige manifest - SOMA - Integreret Kropsterapi

Den røde tråd – mit åndelige manifest

Hvad er den røde tråd i et liv? For mig handler det om de værdier, erfaringer og den tro, der væver alt sammen – også når livet falder fra hinanden. I minibogen Den røde tråd deler jeg mit eget spirituelle manifest: en samtale mellem mit liv, min tro og stemmerne fra kristne mystikere, teologer og tænkere gennem historien.

De forvandlende stemmer

Bogen viser, hvordan kristen spiritualitet kan være både jordnær og dybt forvandlende. Jeg går i dialog med mystikere som Julian af Norwich, Teresa af Avila og Meister Eckhart – og med nyere stemmer som Thomas Keating og Richard Rohr. Sammen udforsker vi temaer som håb, fællesskab, kontemplation, inklusion og hvordan vi kan læse Bibelen som visdomslitteratur i dag.

Fordybelse og håb

Det er ikke en teologisk lærebog, men en invitation. En invitation til at finde mening, håb og fordybelse i en verden, der ofte trækker os i alle retninger. En påmindelse om, at spiritualitet ikke er noget fjernt eller abstrakt, men en rød tråd der kan bære os – i glæde og i sorg, i styrke og i sårbarhed.

Download minibogen her

Del dette indlæg
Andre blogindlæg

Se også...

En queer krop – Lyst, skam og frihed

Det kan være udfordrende at føle sig hjemme i sin egen krop. Nogle oplever at blive udskammet på grund af deres kropsudtryk, mens andre finder det svært at takle de stærke længsler og begær de føler. En bog om frihed og hvordan man kan tage sin krop alvorligt.

Læs mere her >>

Add Your Heading Text Here